Der er noget helt særligt over mælkebøtter. Til trods for dens smukke gule blomster, bliver den betegnet som en ukrudtsplante. Det er især, fordi den breder sig som en steppebrand og vokser op på steder, hvor man slet ikke skulle tro, at det var muligt. Op mellem fliser, mellem fortov og husmure og endda direkte op ad asfalt! Men til trods for mælkebøttens status som ukrudt, kan man godt glæde sig over den smukke gule blomst alligevel. Når blomsten er afblomstret dukker de smukke hvide fnug op på blomsten, som skal sprede dens frø. Uanset, hvor gammel man er, er det svært at modstå fristelsen til at puste til sådan en blomst, så frøene flyver af sted, og det er netop sådan en blomst, vi har lavet til en wallsticker her hos Wallstickerland. En wallsticker, der vil passe godt i gulvhøjde på et stykke væg, der ser lidt bart ud.