Denne søde godnatsang eller sangleg, alt efter humør og tid på dagen, har været kendt og elsket i efterhånden flere generationer, og der er næppe mange børn og voksne i Danmark, der ikke kender den. Selvom teksten for de fleste sidder på rygraden, er denne wallsticker alligevel sød og hyggelig at have hængende på børneværelset. Ikke mindst på grund af den søde bjørn, der ligger og sover på en måne og den lille vågne stjerne, der våger over bjørnen.
En flot og fin dekoration til børneværelset, som de fleste børn vil elske at se på, og når de bliver lidt ældre endda læse højt fra! Denne wallsticker er utrolig fin i de forskellige farver de fås i, så den kan være et flot farveindslag på væggen – måske endda et, der passer til de andre farver på børneværelset. Klik på de forskellige farver, og vælg den, som du allerbedst kan lide.